Landevejscykling

Bornholm er en vidunderlig ø at cykle på.

Langs kysten hele vejen rundt om øen, er der mulighed for at landevejscykle. Flere steder på ruten, er der anlagt brede cykelstier, så sikkerheden er der også tænkt på. På kryds og tværs af øen, finder du landeveje, hvor der næsten ingen trafik er, og endelig er der mulighed for at benytte de nationale cykelruter, hvor de grønne skilte guider dig rundt. Cykelrute 10 finder du bla. lige ved indkørslen til Hotel Skovly.

Bornholm Rundt.

103 km, 5 km fra Hotel Skovly til startstedet. De hurtigeste ryttere bliver sendt afsted kl. 09:00 den 13. august 2017 i Rønne. Distancen er 103 kilometer og 660 højdemetre gennem det smukke Bornholm.

Motionsløb - ikke cykelløb

Du kører i dit eget tempo, og må selv holde øje med din tid. Du kan vælge at tage det med ro og bruge 5-6 timer på turen, eller køre stærkt og bruge 2 1/2 time på ruten. Det er dog vigtigt, at du har det sjovt. Du kan gennemføre turen på en Carbon-drøm, mountainbike, en jordmodercykel med cykelkurv og blomsterkrans, en tandem eller en fantasicykel - bare den overholder færdselslovens regler....!

Sendt afsted i hold

Du har på forhånd bestemt dig for, hvor hurtigt du kører, og den hastighed bestemmer hvornår du bliver sendt afsted. Du kan selvfølgelig vælge at overhale andre uden problemer. Du vil opleve det flade bornholm, det bakkede med stigninger på mellem 13 og 16 %, og selvfølgelig de skønne nedkørsler fra Hammershus mod Rønne igen....!

1.200 deltagere

Det er nok det hyggeligeste motionsløb i danmark, og alle hygger sig utroligt. På ruten er der mange depoter hvor der bliver serveret frugt, energidrik og andet mundgodt